fbpx

Tandblegning

En tandblegning kan lysne farven på dine tænder, så du får hvidere tænder. Tænderne er en vigtig del af dit udseende, og et attraktivt smil kan øge din selvtillid. Hos Strandby Tandklinik rådgiver vi dig i tandsundhed og klargør dine muligheder for at få et attraktivt smil.

Ved tandblegning anvendes brintoverilte. Det trænger ind i tænderne og kan opløse de evetuelle farvestoffer, der er trængt ind. Vi vil dog påpege, at det inden behandlingen ikke er muligt at sige, hvor længe tandblegningen vil holde, og at man ikke kan forvente at få kridhvide tænder efter behandlingen.

Vi skelner også mellem nødvendige og unødvendige behandlinger set i forhold til din tandsundhed. Især når det drejer sig om raske tænder, kan det ikke altid anbefales at udsætte disse for kosmetiske behandlinger.

Hvorfor er dine tænder ikke hvide hele livet?

Når det gælder misfarvninger af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Dine tænders farve ændres også som en naturlig del af det at blive ældre. Det skyldes, at din emalje, et tyndt lag som beskytter dine tænder, slides som følge af det, du drikker eller spiser.

Det er ligeledes gældende, hvis dine tænder har gamle fyldninger eller sidder på en speciel måde i dit tandsæt, hvor tandbørsten ikke altid kan komme ind.

Gode råd til tandblegning

  • Bleg kun dine tænder, hvor det er nødvendigt
  • Kontakt din tandlæge, hvis du ønsker en tandblegning og tag en snak om, hvorvidt det er en fordel at blege dine tænder og eventuelle bivirkninger
  • Følg tandlægens anvisninger, hvis du ønsker at lave en hjemmeblegning

Find flere råd og informationer omkring tandblegning på Tandlægeforeningens hjemmeside her, eller se alle vores andre behandlinger her.

Call Now Button